Nattevandring i Perus jungle

Det vrimler med liv i junglemørket – som en fugleedderkop på spring (herover) og halsbånd-stylteleguanen, der lyser op i pandelampens skær (nedenfor). Den lever det meste af sit liv klinet til siderne af træstammer, hvor den går på jagt efter insekter, især myrer. Foto: Bo Normander

Godt skjult bag Andesbjergene i Peru ligger nationalparken Manú med en enestående vild natur. Om natten kan man opleve mørkets kryb og uhygge og om dagen et fascinerende dyreliv med aber, alligatorer, flodsvin, kolibrier og papegøjer.

At vandre i regnskoven i mørke er en helt anden og meget mere intens oplevelse end om dagen. Vi er fire turister fra Europa, alle naturfreaks, og Moises, der er opvokset i junglen i en landsby tæt på.

Nattemørket har for længst sænket sig. Mine gummistøvler svupper, mens vi bevæger os dybere og dybere ind i junglen. Lydtæppet af hvinende cikader er ebbet ud. Faktisk er her dyb stilhed, kun afbrudt af vores fodtrin og et dyreskrig i det fjerne. Måske er det en jaguar, der nedlægger et bytte. Måske er det bare en fugl… 

Læs hele historien i denne rejseberetning i Politiken: På nattevandring i Perus gemte og velbevarede jungle (gratis gæstelink). Artiklen blev også bragt i papirudgaven af Politiken den 7. januar 2024.

Om natten kan man opleve mørkets kryb og uhygge. Og om dagen et fascinerende dyreliv med aber, alligatorer, flodsvin, kolibrier og papegøjer. Her en dødningehovedabe. Foto: Bo Normander
Share this Post