På eventyr i Paradisdalen

At nyde naturen og uberørtheden i den grønlandske vildmark er noget af en drøm for enhver vandrer. Men det kan også være særdeles hårdt og til tider risikabelt. Især når turen går gennem mandshøjt birkekrat, over svære klippeblokke og stejle fjeldsider, via bundløs sump og over fossende elve.

Læs min rejsebeskrivelse fra Paradisdalen i Sydgrønland i Politiken online (er dog bag betalingsmur). Artiklen var også i papirudgaven af avisen den 16. oktober 2022.

“Jeg falder to meter ned, da jeg i et splitsekund mister fodfæstet på klippeafsatsen. Jeg lander på ryggen. Helt udstrakt og forbløffet. Jeg ser stjernehimlen over mig og mærker klippegrund og buskads. Alt, jeg hører, er et kildevælds rislen og mit eget åndedræt. Jeg er uskadt. Rygsækken tog fra. Jeg forsøger at rejse mig og tumler videre ned ad fjeldkarmen.”

Paradisdalen – Qinngua på grønlandsk – er kendt for at have Grønlands eneste ”rigtige” skov takket være et relativt lunt og beskyttet klima langt fra havet. Den smalle og dybe dal er 15 km lang og indrammet af høje fjelde på begge sider. 

Paradisdalen ligger meget afsides. Nærmeste beboelse er den lille bygd Tasiusaq, mindst to dages vandring derfra. De få familier, der bor her, lever primært af fiskeri og fårehold, og bygden er i sig selv et isoleret sted langt inde i Tasermiut Fjord. For at komme dertil skal man sejle fra Nanortalik, Grønlands sydligste by.

Min rejse til Sydgrønland var støttet af Visit Greenland, Blue Ice Explorer og Disko Line.

Polarkæruld i Paradisdalen. Fra forsiden af Politiken Rejser 16. oktober 2022.
Området ved Paradisdalen er meget bjergrigt med op til 2.000 meter høje granitfjelde. Dalen er fredet, og man må på ingen måde påvirke dyre- eller plantelivet.
Share this Post