Peru: På sporet af Inkarigets vidundere

Machu Picchu, inkaernes hemmelige by, blev opført i 1400-tallet, men forladt allerede 100 år senere under spaniernes erobring. Spanierne fandt dog aldrig selv Machu Picchu, som først blev genopdaget i 1911. Foto: Bo Normander

I inkaernes korte storhedstid opbyggede de et imponerende rige, der strakte sig over store dele af Sydamerika bundet sammen af et vidtforgrenet net af 40.000 km veje og stier. Til fods, til hest og på cykel går vi på jagt efter inkaernes rigdomme og fascinerende historie i Peru.

Som et uvirkeligt fatamorgana toner inkaernes gamle by frem af morgendisen. Vi står bevægede og kigger fra Solens Port, Intipunku, ned mod Inkarigets berømte og hemmelige by, Machu Picchu.

I fire dage har vi vandret gennem stærkt kuperet bjergterræn for at nå Solens Port. Det kræver god fysik at følge i inkaernes fodspor. Til gengæld bliver vores anstrengelser rigeligt belønnet undervejs med storslåede naturoplevelser og en perlerække af arkitektoniske seværdigheder fra inkatiden…

Dette og meget mere kan man læse om i Bo Normanders artikel om inkarigets vidundere (gratis gæstelink til Politiken). Artiklen blev også bragt i papirudgaven af Politiken den 15. oktober 2023.

Inkaernes stentrapper og stier, der fører gennem den bjergrige jungle, er ren ingeniør- kunst, men tager pusten fra den bedste, selv om trinene er nøje afmålt. Lettere går det på ryggen af de peruanske pasoheste. Inkaernes huse blev opført af tilhuggede sten og mørtel. Fotos: Bo Normander
Share this Post