Search
Close this search box.

Valg i Grønland: Kvanefjeld skiller vandene

Der er valg i Grønland den 6. april. Et af de helt store spørgsmål er for eller imod det stort anlagte mineprojekt i Kvanefjeld (Kuannersuit) i Sydgrønland. Det deler såvel vælgerne som partierne.

Kvanefjeld
Kvanefjeld (Kuannersuit) ses til venstre i billedet. Foto: Bo Normander

Det nuværende regeringsparti, Siumut støtter mineprojektet og mener, at landet har brug for de penge, det fører med sig. Det største oppositionsparti, Inuit Ataqatigiit (IA) har derimod meldt klart ud, at de er imod mineprojektet, pga. udvindingen af uran og de alvorlige miljøproblemer, der følger med minen.

Det meget mineralholdige fjeld Kuannersuit ligger 7-8 km nordøst for Narsaq. Tilbage i 1970’erne udvandt den danske stat uran fra fjeldet, som blev anvendt i Risøs forsøgsreaktorer. Langvarig modstand i den danske befolkning mod atomkraft førte imidlertid til en folketingsbeslutning i 1985, hvor atomkraft udgik af dansk energiplanlægning.

I 2008 kom Kuannersuit så igen i vælten, da det blev offentliggjort, at mineselskaber ønskede at bryde efter sjældne jordartsmetaller, der bl.a. anvendes i elektronik. Som biprodukt ved udvindingen følger radioaktivt uran og thorium. Danmark har en nultolerance over for udvinding og anvendelse af uran, men i 2013 besluttede et flertal på bare én stemme i Inatsisartut (Grønlands Landsting) at ophæve nultolerancen.

Det australske mineselskab Greenland Minerals har ansøgt om at få godkendt storskala-minedrift i Kuannersuit. Der er dog stadig et stykke vej før mineprojektet er endelig godkendt af myndighederne, ligesom et politisk flertal efter valget helt kan beslutte at sætte en stopper for projektet.

Greenland Minerals er interesseret i at udvinde de eftertragtede sjældne jordarter, da de indgår i produktionen af en lang række højteknologiske produkter som elbiler, laptops og smartphones, og prisen for disse sjældne jordartsmetaller er stigende. De angiver, at de årligt kan sende 1,5 milliarder kroner i den grønlandske statskasse og skabe mange nye arbejdspladser.

Men minedriften kan have store, negative konsekvenser for områdets sårbare natur, bl.a. fra de mange ton radioaktivt affald og spredningen af radioaktivt støv. Det kan på længere sigt gøre det nødvendigt at forbyde fiskeri, fangst og husdyravl i dele af området, ligesom det kan blive sundhedsskadeligt at bo der.

Kuannersuit er opbygget af magmabjergarter, der for ca. 1,1 mia. år siden størknede 2-3 km under den daværende jordoverflade. Særlige geologiske forhold har ført til dannelsen af de mange, forskellige mineraler. Den kommercielle interesse samler sig om det sjældne, brunsorte mineral, steenstrupin, der har et højt indhold af uran og flere sjældne jordarter som thorium, lithium og niobium.

I den kommende udgivelse om Grønlands natur beskrives den særegne geologi og naturskønhed, der findes i området omkring Narsaq i Sydgrønland.

 

Fakta om Kuannersuit-projektet

  • Kuannersuit er et 879 meter højt fjeld nord for Narsaq.
  • Greenland Minerals har ansøgt om at lave en storskala åben mine i ca. 700 meters højde.
  • Greenland Minerals vil holde minen i drift i 37 år.
  • Projektet forventes at skabe over 300 grønlandske arbejdspladser.
  • Det anslås, at minen i alt vil producere over 100 millioner ton restaffald og 100 millioner ton gråbjerg (ubrugt klippemateriale).

 


 

Fakta om mineralet steenstrupin

Steenstrupin er et silikatmineral, der indeholder sjældne jordartsmetaller og også de radioaktive stoffer uran og thorium. Mineralet er kun fundet ved Kuannersuit/Kvanefjeld ved Narsaq i Sydgrønland og få andre steder i verden.

Selvom uranindholdet i steenstrupin kun er 1%, er der så store mængder af mineralet, at der kan være op til 300 g uran pr. ton bjergart. Steenstrupin er brunt til sort og danner sekskantede krystaller. På grund af uranindholdet giver mineralet udslag på en geigertæller (scintillometer).

Narsaq Museum
Narsaq Museum har en udstilling med områdets mange mineraler.
Narsaq.

Narsaq

Byen Narsaq ligger smukt placeret ved foden af Qaqqarsuaq-fjeldet og ud til et sund, der om sommeren ofte er fyldt med isfjelde fra de omkringliggende gletsjere. I dag bor der ca. 1.400 indbyggere, der især erhverver sig ved landbrug, fødevareproduktion og turisme.

I Narsaqs bagland ligger flere høje fjelde, heriblandt Kvanefjeld, og i over 1.000 meters højde den evigt snedækkede Narsaq Bræ. I fjeldområdet er der fundet over 200 forskellige mineraler, hvoraf flere kun findes her. Det er et slaraffenland for stensamlere og geologiinteresserede.

Narsaq betyder ”sletten”, og byen er opdelt omkring en mindre elvs dalsænkning i en nordlig og sydlig bydel. I den nordlige del ligger de fleste butikker, museum, kirken og Gammelhavn, hvor de gamle kolonihuse fra 18-1900-tallet stadig står bevarede. I den sydlige bydel ligger bl.a. havnen, erhverv og et slagteri.

Der findes mange gode vandremuligheder omkring Narsaq. Har man blot et par timer, er kyststien til Narsaq Point (Nuugaarsuk) velvalgt med en varieret flora og fine udsigter undervejs. Noget mere udfordrende, men også stærkt betagende er bestigningen af de bynære fjeldtoppe, Qaqqarsuaq (681 m) og Tasiigaaq (384 m).

Kilde: Naturguide Grønland