I det nye nummer af Air Greenlands flymagasin, Suluk, skrues der fuldt op for ‘naturens pragt og vælde’ i en 10 sider lang temaartikel på engelsk, dansk og grønlandsk.
Artiklen handler om den nye bog Naturguide Grønland, og Bo Normander fortæller om det store arbejde med at indsamle den nyeste viden om Grønlands natur, hvor mindst 200 mennesker har bidraget.
Suluk er formentlig Grønlands mest læste magasin og udkommer 6 gange om året. Bladet findes på Air Greenlands fly og i forskellige supermarkeder og butikker. Det kan også læses gratis online, for dem der gerne vil holde sig up-to-date om Grønland.