Search
Close this search box.

Danske fredninger vurderet efter international standard for naturbeskyttelse

30 nye fredninger gennemført i Danmark siden 2018 er blevet vurderet efter IUCN’s internationale standard for beskyttet natur. Vurderingen sker som en opfølgning på en større analyse i 2018 og indgår i Miljøstyrelsens indrapportering til EU og FN. 

En gruppe af danske IUCN-kommissionseksperter har for Miljøstyrelsen vurderet 30 fredninger efter IUCN’s internationale standard for beskyttet natur. De 30 fredninger er gennemført i perioden 2018-2023.

Resultaterne viser, at 11 af de 30 fredninger lever op til IUCN’s standard og dermed kan få tildelt en forvaltningskategori.

Fem af områderne har fået tildelt kategori IV Habitat-/artsforvaltningsområde og de resterende seks har fået tildelt kategori V Beskyttet landskab.

De fem fredninger med kategori IV er:

  • Anholt – Nordbjerg, Vesterklit og Sønderbjerg
  • Kirkeskoven og Kirkeengen i Vordingborg
  • Orøs marine forland
  • Vandtårnsbakken i Næstved
  • Supplerende fredning af et areal i Store Åmose, nær Sorø
 

De seks fredninger med kategori V er:

  • Keldsø-området nord for Esrum Sø
  • Krogens og Hørbylund Møllebække i Frederikshavn
  • Præstesø, Laanshøj og del af Søndersø på den tidligere flyvestation Værløse
  • Revision af Frederikslund skov ved Furesøen
  • Skamlingsbanken syd for Kolding
  • Tversteds Grønne Front øst for Hirtshals
 

Af de 19 fredninger som vurderes til ikke at opfylde IUCN’s standard har fem ikke naturbeskyttelse som hovedformål. Resten af fredningerne vurderes til ikke at opfylde mindste én og ofte flere af de ni kriterier, som skal være opfyldt for at kunne blive betragtet som et beskyttet naturområde efter IUCN’s standard.

Flere fredninger opfylder IUCN’s standard

De 30 fredninger vurderet her er en opfølgning på et større projekt i 2018, hvor 1720 fredninger blev vurderet. Af disse blev 378 fredninger vurderet til at opfylde IUCN’s standard,

Resultaterne fra 2024-projektet viser, at 37% af de vurderede fredninger opnår en IUCN forvaltningskategori, hvor det i projektet, der blev udført i 2018 var 22%. Det kan blandt andet afspejle ændring af fredninger gennem tiden, hvor projektet i 2018 omfattede fredninger tilbage fra 1917.

Andelen som vurderes til kategori V Beskyttede landskaber er større i dette projekt end i 2018, henholdsvis 55% og 29% og afspejler muligvis en tendens hen imod større fredninger, der dækker sammenhængende landskaber.

Fredningernes fordeling efter IUCN’s forvaltningskategorier i dette projekt (tv) og i undersøgelsen fra 2018 (th).

Metode

Fredningerne er først vurderet efter kriteriet om, at området har naturbeskyttelse som hovedformål. Hvis dette er opfyldt, er områderne herefter vurderet efter ni kriterier, som alle skal være opfyldte for, at et område kan siges at opfylde IUCN’s standard og få tildelt en af de seks forvaltningskategorier for beskyttede naturområder.

Rapporten kan hentes her.

Rapporten er udarbejdet for Miljøstyrelsen af:

Anette Petersen, Bo Normander, Jan Woollhead, Franklin Feyeh og Ann-Katrine Garn – alle medlemmer af IUCN World Commission on Protected Areas (WCPA).

IUCN står for International Union for Conservation of Nature, som er verdens største naturbevarelsesorganisation.

 


 

Miljøstyrelsens indrapportering 

Miljøstyrelsen skal årligt foretage rapportering af nationalt beskyttede arealer til Det Europæiske Miljøagentur (EEA). Dette kaldes NatDA-rapporteringen (tidligere CDDA).

Til Miljøstyrelsens 2024-rapportering indgår indeværende projekt med vurdering af 30 fredninger efter IUCN’s standard som supplement til de 378 naturfredninger, der tidligere er indrapporteret på basis af 2018-undersøgelsen.

 


 

Billede øverst: Overdrev som afgræsses af kreaturer indenfor fredningen Klintebjerg og Fladvandet. Foto Tuja Petersen.

Relaterede artikler

En ny undersøgelse fra den danske Nationalkomité under IUCN (International Union for Conservation of Nature) viser, at kun 378 af 1720 danske naturfredninger lever op...