Search
Close this search box.

En af de mest populære guides til Arctic Circle Trail

Arctic Circle Trail. Photo: Bo Normander

Bo Normanders guide til Arctic Circle Trail er blevet en af nettets mest benyttede guides for denne smukke men pænt hårde vandrerute i Grønland. Guiden anbefales af blandt andre Visit Greenland, besthike.com og naturguide.dk. Guiden kan læses online eller downloades som printvenlig pdf. 

Arctic Circle Trail er en 165 km vandrerute mellem byerne Kangerlussuaq og Sisimiut i Vestgrønland. Vandreturen byder på en fantastisk oplevelse i Grønlands uberørte natur, hvor man kommer forbi øde fjelde, arktisk stilhed, blomstrende kratheder og rislende elve. Kan man forestille sig noget bedre? 

Arctic Circle Trail er en absolut klassiker blandt erfarne vandrere. Terrænet er meget varieret og kuperet, naturen himmelsk smuk, og ruten kan tilbagelægges på mellem 7 og 12 dage alt efter temperament og fysik. Ruten kræver, at man er i god fysisk form og er bekendt med øde fjeldterræn.

Hvis du går med planer for næste års sommerferie, kan det være at Arctic Circle Trail er lige sagen. Læs hele guiden her.